Fennikel

Fennikel (Foeniculum Vulgare)

Fennikel var en af angelsaksernes ni hellige urter, og man mente at den beskyttede mod det onde. Romerske soldater spiste fennikel frø efter måltidet for at styrke fordøjelsen, og for at opretholde et godt helbred, og deres kvinder spiste den for at undgå fedme. I det 9. århundrede erklærede Karl den Store, at fennikel var et must i enhver kejserlig have.

Duft: Sød, stærk, anisagtig

Fysisk:

  • Fennikel har en afbalancerende effekt på hormonsystemet, da det indeholder et østrogenlignende plantehormon. Derfor kan Fennikel stabilisere hormonaktiviteten i overgangsalderen.
  • Kan afhjælpe væskeophobninger i forbindelse med PMS.
  • God ved uregelmæssig menstruation og menopause, pga. et naturligt indhold af østrogen. Den kan være nyttig ved menstruationskramper.
  • Kan stimulere mælkeafsondringen ved amning
  • Kan standse hikke, kvalme og opkastning
  • Kan udrense gift fra insektbid
  • Hjælper til at udtømme giftige affaldsstoffer og er et godt middel mod ledegigt og appelsinhud.
  • Styrker lymfesystemet og hjælper derfor kroppen med at komme af med væske og fedtdepoter.
  • Styrker maven og fordøjelsen.
  • God som mundvand mod tandkødsbetændelse
  • Et udmærket afgiftende middel efter overdrevet indtagelse af mad eller alkohol
  • Styrkende for fordøjelsessystemet, lever, nyrer og milt
  • Kan lindre fordøjelsesbesvær, luft i tarmene og diarre, specielt forårsaget af stress
  • Kan hjælpe til vægttab pga. det naturlige indhold af østrogen. Dette kan afbalancere stofskiftet, men kan også stimulere appetitten.

Psykisk:

  • Fennikel er velegnet til personer, der tænker og analyserer for meget. De har let ved at skabe koncepter og ideer, men svært ved at fører dem ud i livet.
  • Fennikel opfordre os til at befri de følelser, der gemmer sig under overfladen, den giver afklaring til det overfyldte sind, og lader os udtrykke vore følelser uden hæmninger.
  • Fremmer styrke og mod og er god for selvtilliden
  • Beroliger nervesystemet

Bemærk:

  • Må ikke anvendes af gravide eller børn under seks år.
  • Må ikke anvendes af epileptikere.