Jasmin

Jasmin (Jasminum Officinale)

Jasmin har gennem århundreder været højt værdsat i Østen, både som medicin og parfume. I Indien kaldes jasmin “nattens dronning” pga. dens kraftige duft i aftentimerne.  I Vesten blev den traditionelt brugt til at lette fødslerne, mens man i Østen bruger blomsterne til behandling af leverbetændelse og skrumpelever. Den benyttes i vidt omfang i sæber, kosmetik og parfume.

Duft: Varm, fyldig, sensuel, blomsteragtig og sød

Fysisk:

  • Beroligende, afslappende, antidepressiv, sensuel og romantisk.
  • Styrker livmoderen og æggestokkene, kan lindre menstruationssmerter og bruges ved infektioner i skeden
  • Har en foryngende effekt på tør, rynket eller aldrende hud – luksuriøs skintonic
  • Tilsættes jasmin til en blanding af lavendel og mandarin i jojobaolie eller abrikosolie, kan den medvirke til cellefornyelse og øge hudens elasticitet. Brug kun små mængder, da overdrevet brug kan have modsat effekt
  • Ved fødsler kan den være nyttig, fordi den styrker livmoderens sammentrækninger og lindrer smerterne på en gang
  • Dens indvirkning på hormonbalancen gør den nyttig ved fødselsdepressioner
  • Har ry for at øge produktionen af sædceller og hjælper ved impotens og frigiditet – sandsynligvis fordi den virker afslappende og øger selvtilliden

Psykisk:

  • Effektiv mod fødselsdepressioner.
  • Fremragende til at lindre stress og virker opløftende, når man føler sig uoplagt.
  • Jasmins evne til at harmonisere det sensuelle med det følelsesmæssige, gør den velegnet til at åbne os for lysten til fysisk nærhed, hvis frygt, sårbarhed og depression har afskåret os.
  • Jasmin støtter os hvis vi mangler selvtillid ved vores seksualitet.
  • Jasmin fjerner frygt og opbygger selvtillid og optimisme, energi og vitalitet
  • I lighed med geranium kan jasminolie virke stimulerende eller dæmpende alt efter behov

Spirituelt:

  • Jasminoliens evne til at genopvække lidenskaben og genforene den med kærligheden, kan også overføres til det spirituelle plan, hvor olien er i stand til at genopbygge kreativiteten og “sindets frugtbarhed”.

Bemærk:

  • Brug den ikke under graviditeten, før fødslen er godt i gang. Her kan den være nyttig, fordi den styrker livmoderens sammentrækninger og lindrer smerterne