Ylang ylang

Ylang Ylang (Cananga Odorata)

Det smukke duftende træ, ylang ylang, kaldes også “parfumetræet. Den virker beroligende og lindrende og anses for at være aromaterapiens “lugtesalt”. Navnet betyder blomsternes blomst og stammer fra det malaysiske alang-ilang, der henviser til blomsterne, der hænger eller vifter i vinden. I Indonesien spreder man ylang ylang blomsterne ud på de nygiftes brudeseng. Blomsten har længe været et vigtigt råmateriale i parfumeindustrien.

Duft:  Blomsteragtig, sødlig, balsamisk, berusende og lidt stærk

Fysisk:

  • Ylang ylang er et beroligende middel og afhjælper depression, ængstelse, spændinger, rastløshed og stress relateret søvnløshed.
  • Sænker blodtrykket og afslapper centralnervesystemet.
  • Den afbalancerer talg produktionen i fedtet hud og ved såvel tør som fedtet hovedbund, hvorfor den er fantastisk som tilsætning i din shampoo. Fremmer hårvæksten.
  • Ved chok, panik eller raseri virker brugen af Ylang ylang blodtryks sænkende og den sænker vejrtræknings- og hjertefrekvensen.
  • Ylang ylang har altid haft ry som et afrodisiakum og kan anvendes som erotisk og seksuelt fremmende middel, men husk lave doser er sensuelt stimulerende, høje doser falder man i søvn af.
  • Afbalancerer hormonerne og har forbindelse til forplantningssystemet. Dens styrkende virkning på livmoderen bevirker, at den kan bruges både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt efter kejsersnit.

Psykisk:

  • Som middel mod impotens og frigiditet, kan den bruges af mennesker som føler sig fremmedgjorte overfor deres sanser og følelser, den styrker vor sensuelle nydelse.
  • Den hjælper os til at udfylde vort følelsesmæssige vakuum, og dulmer den fortvivlelse der kommer af rastløs kedsommelighed.
  • Nyttig ved fødselsdepression.
  • Beroliger ved vrede og frustration.
  • Meget nyttig ved følelsesmæssige og fysiske lidelser, der udspringer af mangel på selvtillid.
  • God ved panik, angst, frygt og irritation og den indgyder en afslappet holdning til problemer.

Spirituelt:

  • Foreningen af det maskuline og feminine, og ånd og materie. En indre forening og dermed en ydre sammensmeltning.

Bemærk:

  • Kan give hovedpine og kvalme i høje koncentrationer. Kan give irritation hos enkelte hypersensitive personer.