Hvordan kan æteriske olier bruges?

olie med lavendelÆteriske olier er nemme og sikre at bruge hjemme. De kan bruges på grund af den vidunderlige duft eller også for de kosmetiske eller terapeutiske og medicinske egenskaber. Uanset årsag findes der mange metoder, der gør dig i stand til at opleve deres helbredende egenskaber.

Prøv dig frem med de forskellige metoder, indtil du finder den der passer dig bedst. Læs mere uddybende om nogle af metoderne ved at bruge menuen.

Aromaterapimassage
Aromaterapimassage vil sige at massere med massageolier, der er tilsat æteriske olier. Oliens molekyler virker gåde gennem indåndingen og gennem optagelse via huden. Massagen hjælper de æteriske olier til at blive optaget af kroppen gennem huden:

  • musklerne bliver afspændte og hud funktionen forbedres
  • aromaterapimassage kan virke energiforøgende, reducere stressrelaterede symptomer, fjerne  muskelspændinger
  • genskabe roen i sindet ved at frigøre negative følelser.

Du kan blande basisolierne med de æteriske olier afhængigt af, hvilken effekt du vil opnå.

Aromalampe (forstøver)
Aromalampen er let at bruge, du fylder skålen med vand og tilsætter et par dråber æterisk olie. Olierne virker ofte bedre, hvis du blander 2-4 stykker sammen, hermed opnås en synergieffekt, som betyder at to olier sig imellem kan udrette mere end summen af de enkelte olier alene.

  • aromalampen forbedrer indeklima (pas på hvis du har kat, de tåler ikke olierne)
  • brugen af aromalampen styrker immunforsvaret
  • skaber hygge og stemning

Skålen renses ved at lade den stå med husholdningseddike i natten over. Derefter er den nem at rense med svamp eller børste.

Aromasten (forstøver)
Aromasten er praktiske og dekorative at anvende, når du vil have udbytte af duftene, men ikke ønsker at tænde stearinlys. Aromastenen fungerer ved, at du drypper de æteriske olier direkte på stenen, der så igen afgiver duftene. Den fungere bedst, hvis den står lidt varmt f.eks. oven på en PC, en radiator eller varme i gulvet.

  • aromasten er ideelle hvor levende lys ikke dur, f.eks. i børneværelset. Prøv med et par dråber lavendel hvis barnet ikke vil sove.
Skål
En almindelig skål der fyldes med meget varmt vand, kan også udgøre det for en aroma forstøver. Hæld et par dråber i det varme vand og oliemolekylerne vil hurtigt optages i luften og derfra indhaleres de af dig.
Inhalation
Anvend en skål af passende størrelse, og fyld den med næsten kogende vand. Tilsæt et par dråber æterisk olie, tag et håndklæde over hovedet, luk øjnene og inhaler dampene. En god metode ved forkølelse og bihulebetændelse.
Aromabad
Karbad med æteriske olier har den fordel, at duftene arbejder både gennem lugtesansen og gennem huden, hvilket giver forøget optagelsesmuligheder. Bliv liggende ca. 20 min. for at få det fulde udbytte.

  • forøget optagelse af olierne, både gennem hud og lugtesans afstressende
Spray
En spray er nyttig, idet man kan sprede oliemolekylerne i omgivelserne hurtigt og derved opnå en hurtig virkning. Sprayflasken fyldes med vand og otte til tolv dråber olie. Ryst flasken før brug.
Håndvask metoden
Invester i de æteriske olier som passer til dit behov, og hver morgen drypper du dem i en håndvask fyldt med varmt vand. Dernæst væder du en vaskeklud i det duftende vand, presser den let mod ansigtet og trækker vejret dybt. Dette gøres nogle gange.