Pineal chakra

pineal symbolPineal chakret repræsenterer vores evne til at bruge vores sjette sans, vores intuition, evnen til at integrere vores fysiske verden med den spirituelle. Med pineal chakret åbner vi vores sanser for den spirituelle verden. Pineal chakra findes på forsiden af kroppen i panden mellem øjenbrynene, heraf navnet det tredje øje. På bagsiden af kroppen findes det ved rygsøjlens afslutning

Pineal chakra påvirkes af dine tanker og følelser om:

  • Fremtiden: dit ønske om eller modvilje mod klart at se hvad der er i vente til dig.
  • Fortiden: hvis et “syn eller vision” har skræmt dig, eller hvis du blev henrettet for at være clairvoyant i et tidligere liv (clairvoyante blev ofte henrettet for at være hekse i tidligere tider. Børn som bliver fortalt at clairvoyante evner er “ondt” lukker ofte ned for deres 3. øje)
  • Tro om ånder: dit ønske om eller frygt for at se engle eller andre åndevæsner

Farve: Indigo blå

Kropsområder: Pinealkirtlen, nervesystemet, rygmarven

I balance: Pineal chakra handler om indsigt og visualisation. Når det er åbent har du en god intuition og du kan have en tendens til at fantasere. Du kan danne indre billeder og har en veludviklet intuition. Måske er du clairvoyant. Når dette chakra er i balance bruger du din sjette sans aktivt, du formår at se en mening med alt og opfatter de budskaber som kan gemme sig i din hverdag. Din vilje til at se det positive i alle situationer, gør at du kan hæve dig over hverdagens trivialiteter. Du er i kontakt med og bevidst om dine skyggesider, og arbejder aktivt med dem i stedet for at fornægte og undertrykke dem.

I ubalance: Diffus tankegang, nedsat koncentration, overtro og manglende sund skelneevne. Med et pineal chakra i ubalance, kan det være svært at omsætte pineal chakraets hurtige vibration til det praktiske fysisk plan. Der kommer en masse indtryk og et virvar af følelser, som gør en mere sårbar. Personer som mediterer meget og bruger al deres opmærksomhed på pineal chakraet kan blive rodløse og mangle jordforbindelse.

Underaktiv: Hvis pineal chakra er underaktivt er du ikke særlig god til at træffe beslutninger, du kan have tendens til at ligge under for autoriteter eller andres meninger. Du kan være ”snæversynet” og have tendens til at tro alt du høre. Du bliver måske let forvirret. Du kan kun forholde dig til alt som kan måles og vejes og læner dig op af andre menneskers holdning. Du magter ikke muligheden for at kunne tage fejl, er meget følsom og nærtagende, du har svært ved at klare modstand i livet. Går tingene dig imod, har du tendens til at glide ind i en depression.

Overaktiv:
Er pineal chakra overaktivt kan man have tendens til at leve i en fantasiverden. I alvorlige tilfælde kan hallucinationer forekomme. Et overaktivt pineal chakra ses  hos mange af de indlagte på psykiatriske afdelinger og hos mange psykopater. De er tit meget intelligente, men kan har et uvirkeligt forhold til hvad der er ret og uret og hvad der er forbryderisk.

Fysiske problemer: hovedpine, synsforstyrrelser, mentale problemer, depression og nedtrykthed, øjenlidelser, nervebetonede ubalancer, hukommelsesproblemer, problemer i hormonsystemet og hormonalt betingede sygdomme. Pinealkritlen danner melatonin som er det hormon der afgør om vi er vågne eller sover, vinterdepression kan derfor være et problem med ubalance i pineal chakraet.

Æteriske olier: lavendel, geranium, muskatsalvie, patchouli, sandeltræ
Inhaleres olien, går den gennem lugtenerven direkte til duftcentret i hjernen, hvor den påvirker det limbiske system som er den ældste del af hjernen, og styrer vore instinkter og livsvigtige kropsfunktioner. Ved massage optages den æteriske olier gennem huden og føres med blodbanerne rundt i kroppen.

Krystaller: diamant, ametyst, lapis lazuli, sugilit, prupurit, lilla fluorit, lepidolit Du kan heale chakra indefra ved at lave en drikke essens med krystaller. Læg den ønskede sten i et glas vand natten over og drik essensen på fastende hjertet den næste morgen.

Drømme symbolik: Det symbol man forbinder med pineal chakraet er diamanten, men der er også dyre symbolerne uglen og sommerfuglen.

Arbejde med pineal chakra: lave koordinationsøvelser og øjenøvelser.