Bjørn

Evnen til at hente styrke indefra

Skaber dyb forbindelse med jordens styrke og rytmer. Støtter én i at få ideer, planer og drømme og realisere dem. Hjælper én til at få styrke via det ubevidste, at kunne føle hvornår man har brug for at være stille eller at være udadvendt. For grounding, styrke og kraft.

Bjørnen ligger i hi om vinteren, og hunnen føder ungerne under søvnen. Denne evne gør at bjørnen er symbol på den dybeste indre viden og på drømme aktivitet. Som kraftdyr peger den på at du skal søge inden i dig selv for at få opfyldt dine håb og forventninger, eller for at finde løsninger på dine problemer.

Når vi overgiver os til søvnen, tillader vi os selv at være åbne for den Store Moder. Når vi smider identitets lag og ego for at vende tilbage til vores oprindelige og grundlæggende natur, opdager vi at vi er en del af uendeligheden og af universet.

Vinteren – et symbol på mørke, død og den indre verden, er en årstid som mange mennesker frygter. Dog er en del af Bjørnens kraft, at forholde sig til dens forbindelse til stjernernes mønster i på denne årstid. Druideren forbandt Polarstjernen og konstellationen Store Bjørn til Kong Arthur, hvis navn betyder bjørn. Ved vinter solhverv, den mørkeste nat på året, guider Polarstjernen os.

Så når vores verden synes mørk og forvirret, når vores indfølesesevne og vores logiske sans svigter os, når der ikke synes nogen vej at gå, søger vi indad for at finde vores dybeste ressourcer.

Kommer bjørnen til dig som kraftdyr, så bed den hjælpe dig med at finde centret af dit væsen, stedet hvor der er perfekt balance og harmoni, og sørg for at tiden til indre selvransagelse bliver en del af din daglige rutine.