Delfin

Evnen til at genoplive

Formidler styrken i leg og ubetinget kærlighed og fremmer følelser som glæde, lattermildhed og fryd, såvel som medfølelse overfor ens egen og andres smerte. Virker bevidsthedsudvidende ved øvelser med åndedrættet, i vand, gennem kærlighed, glæde og meditation. Fremmer evnen til at huske drømme, åbner for udvikling og clairvoyante evner og telepatisk kommunikation dyr og mennesker imellem.

Delfinen er et smukt selskabeligt pattedyr med en næbformet mund, som findes i alle verdenshave. I den indianske verdensopfattelse er delfinen vogteren af det hellige åndedræt, der indeholder prana livskraften. Som kraftdyr er delfinen derfor forbundet med energirytmen i naturen og i din egen krop, med at bringe nyt liv.

Delfinen er symbolet på åndedrættet og på følelsesmæssig frigørelse, disse to hænger nøje sammen. En af de vigtigste nøgler til at vokse som menneske, er at tillade sig selv at mærke ens følelser. Ofte kan vi ikke lide det vi føler, smerte, vrede sorg – og vi prøver at undertrykke de uvelkomne følelser. Vi lægger dog blot grundlag for ubehageligheder på længere sigt.

De følelser vi ikke kan lide, går ikke væk – de undertrykkes blot for at skabe energimæssige blokeringer som, hvis de ikke opløses, kan skabe fysiske ubalancer. Når vi arbejder så hårdt for ikke at føle de ”negative” følelser, kan vi ende op med slet ikke at føle noget overhovedet og kan miste meget af livets glæde.

På et meget basalt niveau er det at ånde, at kommunikere med verden, og når vi føler at verden er en kilde til smerte, lærer vi – ofte i en meget ung alder – at tilbageholde vores åndedræt. Mellemgulvet som er til for at hjælpe os med at tage dybe åndedræt bliver undertrykt og anspændt.

Ved at lære at ånde frit kan vi lære at føle dybt og at frigøre undertrykte følelser. En måde at gøre dette på, er at efterligne delfinens åndedræt. Den indånder dybt, holder vejret mens den er under vandet, og udånder så eksplosivt. Dette er et fantastisk åndedrætsmønster til at frigøre spændinger.

Delfinen står også for kommunikation, der igen indebærer mønstre og rytmer, og især med lyde og lydmæssig harmonisering. Den er også forbundet med drømmesyn og drømmeaktivitet og beder dig udforske dine egne drømmes oceaner og omhyggeligt undersøge hvad du ser. Delfinen vil hjælpe dig med at tyde dine drømmes mening.

Delfinen lever i vand, og vand er i mange traditioner (tarot, astrologi, drømme) forbundet med følelser og emotioner. Delfinen inviterer dit til at nyde vand i dets fysiske form og også til at ”svømme” frit og flyde med dine følelser.