Krystaller L – N

lapis lazuli2Lapis Lazuli
Lapis Lazuli giver styrker og klarhed, den forøger koncentrationen og din evne til at være tålmodig. Stimulerer kontakten til din intuition, din egen indre stemme, dit spirituelle jeg. Du vil føle dyb kontakt med dig selv og med det, der foregår omkring dig. Den giver åndelig indsigt og kraft.

Lapis lazuli ligner en klar stjernehimmel med sine fine små stykker svovlkis der sidder og glimter i stenen.

Den blå farve arbejder på hals- og pandechakra, og de små guldstykker i den, giver forbindelse til kronechakraet. Hvis du ligger lapisen over dit pandechakra fremmer det astrale rejser, visualisering og din forståelse for åndelige fænomener. Lægger du den over kronechakraet, vil en varme med det samme begynde at brede sig ud herfra og ned gennem kroppen. Det er godt at mediterer med en lapis på kronechakra.

Lapis lazuli forøger sensitivitet, koncentration og klarhed. Den forstærker de følelser og egenskaber, der er fremtrædende i dit sind netop nu. Er din energi positiv og fremadrettet, vil denne sten sætte dig i stand til at føre dine inderste tanker og ønsker ud i livet. Er din energi negativ, vil den blive forstærket og negative oplevelser bliver til virkelighed i dit liv. Det du sender energi til vil blive en realitet, det du sender ud, vil altid vende tilbage til dig.

Lapis lazuli er stille og stærk som nattehimlen, og tålmodighed er en af de første ting man lærer ved at arbejde med den. Ved tålmodig brug vil lapis lazuli genspejle, give klarhed og evne til at trænge igennem blokeringer, stærkere end nogen anden sten. En af grundene til at vi hænger fast i gamle mønstre, er at vi ikke er i stand til at få klarhed over dem.

Fysisk: den styrker immunsystemet og er god mod spændinger. Kan bruges ved betændelse i hals og luftveje og ved øjenlidelser. Som essens anbefales den mod betændelser i hals og luftveje, mod spændinger, til styrkelse af immunsystemet samt til udrensning generelt. På grund af sin evne til at give klarhed er den længe blevet brugt mod øjenlidelser.

labrodite2Labradorit
Labradorit healer på hullet i solar plexus, fylder dig op med æterisk energi, den giver nye ressourcer.

En labradorit er ikke noget særligt når du lige ser den, men tager du den op i hånden og ser den i lyset fra forskellige vinkler, vil et sandt panorama af farver spille for dine øjne. Dette er billedet af labradorittens fysiske og psykiske karakteristika. Livet og vi selv kan være som labradoritten, trætte og helt uden glans, men gider vi bruge tiden på at se tingene fra andre vinkler end dem vi normalt bruger – så ser det hele straks anderledes ud. Er du kørt træt, sidder du fast i gamle mønstre og forhold, trænger dit liv til ny inspiration, og tør du slippe det kendte – så kunne labradorit være noget for dig.

Labradorit er en meget energigivende sten, der giver dig dine kræfter tilbage, når du føler dig træt og udkørt. Den hjælper dig til at hente dine ekstra ressourcer ind.

Den stimulerer og aktiverer dine intuitive evner samtidig med at den sørger for, at du ikke slipper jordforbindelsen.

Fysisk: kan du anvende labradorit ved stofskifte- og fordøjelsesproblemer, ved synsforstyrrelser og mod angst. Overvægtige kan have gavn af mookait, dolomit og labradorit.

Lavendelkvartslavendelkvarts2
Lavendelkvarts er en fløjlsblød sten, der virker som et strejf af indre ro og forståelse, den er god når du ikke føler tillid til dine egne evner.

Lavendelkvartsen kan anvendes på livsområder, hvor du ikke har tillid til egne evner. Du får hjælp til at ændre pessimistiske tanker og dystre forventninger.

I parforhold vil lavendelkvarts skabe mulighed for en dyb udveksling af følelser og et dybtfølt engagement, stenen er derfor god til mennesker der er bange for at vise og give udtryk for deres følelser. Den arbejder på dine følelser og hjælper dig til at vise din kærlighed og give dig hen til kærligheden.

Lavendelkvarts skaber kontakt til din intuitive evner og giver dig tillid hertil. Du oplever en klar forbindelse til din indre stemme og bliver hermed i stand til at tage bedre ansvar for dig selv.

Lavendelkvarts påvirker drømmeaktiviteten og kan kombineres med Herkimer for at give klare drømme og for at bibeholde følelsen af indre ro og forståelse.

Fysisk: Modvirker søvnløshed og er god til urolige småbørn. Lavendelkvarts er meget healende og opbyggende og kan anvendes overalt på kroppen. Stenen er ideel sammen med æterisk lavendelolie.

Lepidolitlepidolit3
Lepidolit fremmer kontakten til dine åndelige vejledere – til din engel. Det er en sten der giver så megen indre ro at du bliver i stand til at bruge sanser som intuition, klarsyn og klarhørelse. Den skærper disse evner og muliggør kontakt til ikke-fysiske hjælpere som skytsånder eller mestre fra det åndelige plan.

Den hjælper dig med at fokusere på det rigtige og ikke på de åndelige vildfarelser, som mange møder på deres vej. Er du faret vild og havnet på et ”okkult overdrev”, kan lepidolitten genskabe balancen mellem krop og ånd. Du ser igen klart det som er rigtigt.

Lepidolit egner sig fortrinligt til fantasirejser, da den giver dig ro og skærper dine sanser. Du vil opleve detaljerne i fantasirejsen klarere og nemmere. Ved visualisering vil det være nemmere for dig at forestille dig dine indre billeder mere intenst, præcist og skarpt.

Synes du det hele er gået i hårknude, kan du bruge lepidolitten til at flytte dit fokus. Den kan være en hjælp i denne fase, da den har en evne til at bringe dig ind på et meditativt stadie hvor du kan lytte med hjertet og ikke din forstand.

Fysisk: Lepidolit har en afslappende indflydelse på nervesystemet. Grundet sin afslappende effekt kan lepidolit bruges i ansigtsolie eller creme der bruges mod slap hud og rynker. Den løser op for dybe spændinger og viser dig rette sammenhænge.

malakit3Malakit
Malakit opløser indestængte følelser og spændinger. Malakit er en meget stærk sten, hvis energi graver sig dybt ned i dine fortrængte følelser, sorg, angst, jalousi, afmagt og vrede, den trækker disse følelser frem i bevidstheden, så de kan blive forløst.

Den løser op for længslen og glæden og bringer vort virkelige jeg frem til overfladen. Den hjælper dig til at lægge den facade mange af os ofte gemmer sig bag. Den vil vise dig sandheden om dig selv.

En powersten som giver fornyet energi og sætter dig i forbindelse med glæden i dit indre. Den løser op for længslen og håbet, den lærer dig at finde din indre styrke og lade din livsglæde vore rodfæstet i dig selv.

De indestængte følelser, den knude man kan føle i solar plexus efter et skænderi kan opløses ved at bruge malakitten.

En healingkrise er næsten uundgåelig med denne sten. Når den optrævler gamle mønstre må sårene nødvendigvis bløde.

Fysisk: opløser smerter eller spændinger i kroppen, læg den på det smertefulde sted på din krop, og du vil opdage at den langsomt absorberer dine smerter. Malakitten kan blive mat og tabe noget af sin farve når den bruges ved sygdom, så husk at rense den grundigt bagefter.

Manganocalcit  (Pink Calcit)manganocalcit1
Manganocalcit minder i sin energi og tegning om den blå blondeagat. Den er rolig kærlig og evner at få dig til at slappe af. Den står for det blide og bløde, det smukke og glade. Den arbejder på hjertet, hvis følelser den løfter og hvis energi den afbalancerer. Den kan blødgøre et hjerte af sten.

Manganocalcit giver kærlige følelser og tryghed, så den hjælper dig til at turde forelske dig og turde være i det og nyde det.

Som andre calcitter giver den harmoni og balance, og er derfor også velegnet til dig som har svært ved at begå dig blandet mange mennesker.

Manganocalcit er en støtte ved sceneskræk og præstationsangst, den hjælper dig til at turde bevæge dig uden for din skal.

Tøver du med at kaste dig ud i et nyt projekt, vil du med en manganocalcit turde kaste dig ud i uvisheden uden at se dig tilbage, den giver dig tryghed og sikkerhed.

Manganocalcit kan hjælpe selvcentreret mennesker til at blive bedre lyttere og til at kunne interessere sig mere for andre menneskers forhold og problemer, i stedet for hele tiden at kræve at fokus er på dem og deres problemer De vil blive bedre i stand til at lytte og hjælpe uden hele tiden at tænke på dem selv.

Den kan være et fint supplement til meditation, særlig hvis du har svært ved at slippe tankerne og kontrollen.

Fysisk: modvirker stress.

 

Mookaitmookait1
Mookait styrker forholdet til dig selv og din krop, din livsglæde og seksualitet. Giver en følelse af at være nærværende og glad der hvor du er. Du løftes af dens energi og får en bedre fornemmelse for kroppens signaler.

Mookait relaterer mest til det fysiske, til kroppen og til rodchakra. Det handler om at elske den krop man har, og det den gør for en.

Den giver jordforbindelse men er knap så ”tung” som rød jaspis. Den styrker dit mod og sætter dig i forbindelse med din indre urkraft.

Mookait vil styrke din evne til at overgå og overvinde sig selv, du vil kunne præstere mere og være mere udholdende både fysisk og psykisk. Den virker grænseoverskridende på alle de følelser, der har med selvopholdelsesdriften at gøre, da den får dig til at gennemføre det du har sat dig for.

Den giver standhaftighed og vedholdenhed, hvilket gør den velegnet til brug i situationer hvor det er nødvendigt, såsom under slankekure, ved tobaksafvænning eller andre former for frigørelse fra afhængighed.

Psykisk er den tilknyttet vores følelsesmæssige fordøjelse, vores forhold til os selv og omverdenen, vores livsglæde og seksualitet. Den hjælper med at ændre negative følelser, en proces som ofte kræver standhaftighed og udholdenhed.

Fysisk: mod candidasvamp, oppustet mave, udflåd og overvægt. Den ”tæmmer” dit mavetarmområde og giver ro i rod og hara chakra.

mosagatMosagat
Mosagaten er en dejlig ofte overset sten. Det er en mælkehvid agat med grønne mosagtige mønstre, der giver en blid nærende energi. Mosagat støtter viljen og fremmer vitaliteten. Den healer hjertet, giver mod, veltalenhed og en god jordforbindelse.

På grund af dens udseende bliver den ofte sat i forbindelse med natur ånder, og siges at være gavnlig for dig der gerne vil kommunikerer med træer og planter.

Den grønne farve antyder at stenen skulle være tilknyttet hjertechakraet, og det er også et af de traditionelle steder at bruge mosagten. Denne stens beroligende egenskaber gør den velegnet til at dæmpe oprørte følelser. Hvis du bruger rosakvartsen til at frigøre følelsesmæssig smerte er mosagaten en af de sten der er gode at placere ved siden af, for at afbalancere hjertechakraet. Den kan dog også placeres på det tredje øje (Pineal chakret). Mosagat kan bruges til at oprette balance mellem de to hjernehalvdele.
Efter perioder hvor du har følt at alting gik dig imod, vil mosagat samle og afbalancere dig og give dig nyt mod og vilje til at komme videre.

Mosagat er en god hjælp i alle situationer, hvor du har brug for al din viljestyrke, eller i perioder i dit liv hvor du har brug for ekstra overskud, den vil fremme din vitalitet.

Mosagat er en sten hvis energi styrker din selvtillid og selvaccept. Den giver dig tryghed og velvære, samtidig med at den støtter og styrker din jordforbindelse.

Fysisk: meget effektiv hvis du taber for meget hår. Har en afbalancerende virkning på blodsukker ubalancer, diabetes, lever- og nyrelidelser og på allergi.

maanesten1Månesten
Månesten fremmer den spirituelle kontakt og hjælper os med at klarlægge vores mål og vælge rigtigt. Den beskytter vores underbevidsthed og hjælper os med at tiltrække tingene i den rigtige rækkefølge.

Månestenen er en meget feminin sten, så ønsker man kontakt med sine kvindelige energier er den god

Hvor andre sten bringer tingene op til overfladen, healer og styrker månestenen. Den glatter ud og efterlader dig med en tryg og god følelse. Den er som en beskyttende engel, der vogter over porten til din underbevidsthed, og beskytter dig mod dine egne følelser, så tingene kommer i den rækkefølge som du kan klare dem.

Månestenen gør dig fredfyldt og harmonisk og sætter dig dermed bedre i stand til at udvikle dig spirituelt. Den sættes i forbindelse med ærkeenglen Gabriel, og man kan bede ham om hjælp når man arbejder med sin månesten.

Månestenes energi relaterer til halschakra, hvor den hjælper dig til at kommunikere dine følelser ud. Den hjælper dig til at åbne mere op og til at sætte grænser. Månestenens energi giver dig styrke til at turde tage hul på ophobede, tilbagetrængte følelser.

Fysisk: god ved menstruationssmerter og klimakterielle problemer. Kan bruges ved hormonale ubalancer og har ry for at give frugtbarhed. Den kan bruges ved alle ”kvinde problemer” som menstruationssmerter, udebleven menstruation, klimakterielle problemer eller udflåd. En drikkeessens er også god. Månestenen indeholder Moderenergi.